New Zealand - tirsdag den 22. januar 2013
Fra Auckland til matamata (med besøg i Sky Tower og Sea Life)
En lidt urolig nat. Sådan er det altid, når der er et vækkeur, der venter i den anden ende. Vi stod op til blå himmel. Så kunne vi jo hilse Ella og Torben velkommen i godt vejr. Det måtte de trænge til, efter en lang rejse og efter at have lagt et vinterkoldt Danmark bag sig.
Vi fik lidt morgenmad og en kop kaffe. I samme øjeblik, vi konstaterede, at de var landet i lufthavnen, kørte vi fra campingpladsen til lufthavnen. Det kom til at passe meget godt, at de ankom få minutter efter os. De var forholdsvis friske. Det skulle nok ændre sig i løbet af dagen ?
Første tur med de nye gæster ombord i autocamperen gik til udlejningsbureauet Maui i Auckland. Vi skulle gerne have ekstra dyner ombord (som supplement til de 2 dobbeltdyner, vi allerede havde) og så ville vi lige se den instruktions-DVD, der er til autocamperen. Så er alle klædt godt på.
Der gik næsten halvanden time hos Maui, som blev brugt til at få pakket ud, skrevet dagbog og få et bad. Så var vi klar til at indtage Auckland. Første destination hed Sky Tower i centrum af byen. GPS'en ledte os fint ind til byen men efterhånden som vi nærmede os centrum, blev parkeringspladserne dyrere og lidt sværere at finde - især når man har en længere bil (autocamper). Men det lykkedes og vi betalte 2 timers parkering. Jeg var sikker på, at det var for lidt, men det skulle vise sig at passe meget godt.
I løbet af et kvarter var vi fremme ved det store tårn, der er verdens 3. højeste tårn på godt 300 meter. Man starter med at gå ind i et hotel, ned i en kælder, for at tage en hurtig elevator op i tårnet. Mens elevatoren kører, kan man more sig med at kigge ned gennem en glasplade i gulvet på elevatoren. På toppen var der en enestående udsigt over hele Auckland området. Byen er bredt ud på et stort område, bl.a. fordi det meste af byen består af lave bygninger. På observationsdeck'et var der også et par store glasfelter i gulvet og man kunne lige prøve sit mod af, og gå ud på glasfeltet, for at kigge lige ned på byen nedenunder.
En ekstra elevator bragte os yderligere 30 meter op i tårnet og herfra var der samme fine udsigt over byen og vandet omkring. En etage under observationsdækket fik vi os en kop kaffe og en øl, mens vi nød udsigten. Og snart derefter stod vi atter på gaden, klar til at fortsætte turen - indenfor de 2 timer, som vores P-billet lød på.
Næste destination var Auckland akvarium, der ligger et lille stykke fra centrum, så her kunne vi parkere gratis. Ved ankomst til akvariet fik vi en sandwich i bilen, før vi satte snuden om akvarierne. Her sørgede vi for, at få en seniorbillet til Ella (det glemte vi i Sky Tower). Sea Life, som akvariet hedder, er meget flot opbygget. Først gik vi gennem en større udstilling om Antarktis og de opdagelsesrejsende, der jagtede Sydpolen som de første. Så nåede vi gennem et stort område med flere pingvinarter. I et stort bassin så vi de store rokker blive fodret af en pige, der lystigt fortalte om de mærkelige fisk.
Akvariets tunnel med hajfisk og rokker var også fantastisk opbygget. På et rullebånd blev man ført rundt i tunnelen, der var udformet som en stor rund bane. Gennem rundturen svømmede mange store og små hajer hen over vores hoveder. 2. halvdel af turen gik gennem et område med et skibsvrag med alle de mange fisk og planter, der kunne være omkring vraget og det løse gods. Meget flot anrettet. Turen rundt sluttede med en del mindre akvarier med mange specielle fisk, bl.a. lionfish, Nemo og en hel afdeling med forskellige arter af søheste. Bestemt et besøg værd.
Det sidste interessepunkt i Auckland var et udsigtspunkt i en park ved One Tree Hill med et stort monument for de første beboere på New Zealand på toppen af en bakke. Udsigten kunne ikke helt hamle op med Sky Tower, men det var stadig en imponerende udsigt.
Efter den lille raske tur op på toppen af One Tree Hill, var det tid til at tage afsked med Auckland og sætte kursen mod sydøst. GPS'en ledte os med nogenlunde sikker hånd ud af byen og ud på motorvejen. Det var myldretid, så der var en del trafik. På motorvejen nåede jeg lige at konstatere, at det gik meget fint, med at komme ud af byen, da vi røg ind i en kø. Når en større vej flettes ind på motorvejen, har de ofte lyssignaler, der tillader en, to eller 3 biler (afhængig af antal vejbaner) at køre ind på motorvejen af gangen. Det gør jo, at trafikken ikke bryder helt sammen på motorvejen. Vi kørte langsomt frem mod lyssignalerne i ca. en halv time, før der var afgang ud på motorvej 1. Så gled trafikken...
Kursen var sat mod Waihi i håb om, at vi kunne nå frem til en Top-10 campingplads. Men køen ud af Auckland forsinkede os så meget, at det ville blive svært at nå frem inden kl. 8, hvor campingpladserne ifølge Marie ofte lukkede.
Så vi ændrede kurs og plan. Vi besluttede os for at køre direkte mod Matamata - byen, hvor der skulle være en guidet tur omkring Hobitten og Ringenes Herre. Den tur havde Kirsten og H.C. været på - og selv om de ikke havde set filmen, var turen interessant. I Ngatea fik vi diesel på og vi fandt en cafe, der glimrede ved at have thailandske specialiteter på menuen. Så 4 gange kylling i karry røg over disken. 2 skulle være hotte, men det kunne de ikke finde ud af.
Det var ved at være mørkt, da vi fortsatte, så ved først givne lejlighed gjorde vi holdt på en rasteplads, der passende førte en smule væk fra vejen, så vi kunne håbe på, at sove nogenlunde roligt for natten.
Ella og Torben havde kæmpet hårdt, for at holde sig vågen siden Auckland. Der blev nikket en del på turen, så da vi nåede frem til rastepladsen, tror jeg nok, at de åndede lettet op. Efter en godnatøl, kravlede vi til køjs. Det blev en rolig nat og først ud på morgenstunden begyndte først lastbiler og siden personbiler at fare forbi på landevejen.
